Hvis du har mere udbredte angreb i dine marker, og kornet skal bruges til fodring af egne grise, anbefales det, at få taget en analyse for indhold af Fusariumtoksiner.

Den senere tid er modtaget flere henvendelser om angreb af aksfusarium i hvede og vårbyg. Fusariumsvampe er skadelige, fordi de kan producere toksiner og være årsag til skumning af øl. Ved mere udbredte angreb kan der også være udbyttetab.

Svin er især følsomme for fusariumtoksiner, og de vejledende grænseværdier for fusariumtoksiner er 5-6 gange lavere til svin end til kvæg.  Det fremgår, at der normalt ses mest fusariumtoksin i : vinterhvede (mest), triticale, havre, vårbyg, rug (mindst).

Fusariumsvampe er marksvampe og trives kun ved over 18-22 procent vand. Næsten alt toksin bliver derfor dannet i marken.

Se billeder nedenfor fra primo juli.

Det fugtige vejr har fremmet angrebene. Der optræder mange forskellige fusariumarter i korn, og mange men ikke alle arter producerer toksiner. Arten Microdochium nivale er tit udbredt, men denne art producerer heldigvis ikke toksiner.

Hvis man har mere udbredte angreb i sine marker, og kornet skal bruges til fodring af egne grise, anbefales det, at man får taget en analyse for indholdet af Fusariumtoksiner. Herved kan iblandingsprocenterne i foderblandingen vurderes.

Har man mistanke om toksiner i korn, kan der indsendes en prøve til analyse til Eurofins Agro eller LUFA-ITL.

Der analyseres for følgende fusariumtoksiner: DON (deoxynivalenol, kaldes også vomitoksin), nivalenol (NIV), ZEA (zearalenon), HT-2 og T-2. Se de vejledende grænseværdier i tabel 3. Indholdet af NIV er korreleret med DON, og en analyse for NIV er derfor ikke nødvendig.

Senere, under lagring, kan der optræde angreb af lagersvampen Penicillium verrucosum, hvis kornet ikke nedtørres tilstrækkeligt. Svampen producerer giftstoffet ochratoksin A, som bl.a. forårsager nyreskader (mugnefrose) og nedsat tilvækst.

Den såkaldte HPLC-MSMS-metode er den dyreste og mest nøjagtige metode, mens Elisa-metoden ikke er ligeså nøjagtig. Videncentret for Svineproduktion har gode erfaringer med Elisa-metoden, og man kunne forestille sig følgende fremgangsmåde:

Prøver til Eurofins Agro Testing Denmark

Der skal indsendes min. 0,5 kg, og svar modtages efter 7 arbejdsdage for prøver analyseret via Elisa og efter maks. 10 arbejdsdage for prøver analyseret via HPLC. Hasteanalyser gennemføres kun ifølge aftale.

Tabel 1. Oversigt over priser ved Eurofins Agro

Toksiner Metode Pris, kr.
DON, ZEA, HT-2, T-2 HPLC 1850
DON, ZEA, T-2 ELISA* 1500
Ochratoksin A HPLC 1095
Ochratoksin A ELISA 750

* Måleusikkerheden vurderes til omkring +/- 50 procent.

Sender man prøverne via svineproduktionskonsulenten eller andre med indgåede aftaler, er prisen hos Eurofins Agro lavere. Der skal i dette tilfælde bruges specielle følgesedler.

Prøverne sendes til:

Eurofins Agro
Ladelundvej 85
6600 Vejen

Kontakt Eurofins Agro /Martin Frandsen, telefon 7660 4242, ved behov for personlig kontakt.

Prøver til LUFA-ITL

Der skal indsendes min. 0,5 kg, og svartiden er maks. 10 arbejdsdage (som regel hurtigere i sæsonen). Hvis man skriver ”HASTER/URGENT”, er svartiden maks. 5 dage efter modtagelse af prøven, og merprisen er 50 procent. Kan firmaet af tekniske årsager ikke køre prøven som en ”haste-prøve”, faktureres kunden kun normalprisen.

Tabel 2. Oversigt over priser ved LUFA-ITL.

Toksiner  Metode Kr.  
Vomitoxin (DON) ELISA* 201 Kun i august-oktober
Zealenon (ZEA) ELISA* 201 Kun i august-oktober
Vomitoxin (DON) HPLC MS/MS 485  
Nivalenol (NIV) HPLC MS/MS 485  
T2-HT2 HPLC MS/MS 707  
Zealenon (ZEA) HPLC MS/MS 485  
Pakker      
DON+ZEA HPLC MS/MS 671  
  DON+ZEA+T2+HT2 HPLC MS/MS 820  
  DON+ZEA+T2+HT2+NIV HPLC MS/MS 857  
  Ochratoksin A HPLC 596  

* Måleusikkerheden vurderes til omkring +/- 50 procent.

Prøverne sendes til:

LUFA-ITL
Dr.- Hell-Str. 6
D-24107 Kiel
Tyskland

 
 


Billede 1. Angreb af Fusarium. En rødlig sporebelægning af Fusarium ses.


Billede 2. Fusarium har her angrebet stænglen midt i akset, og der opstår derfor hvidaks
over angrebsstedet (partiel hvidaks).


Billede 3. Angreb af gråskimmel på småaks af hvede. Angreb kan forveksles med Fusarium.
Den mørke tydelige kant (øjeplet) er karakteristisk ved angreb af gråskimmel. Angreb af
gråskimmel tillægges mindre betydning. I vårbyg ses pt. også småaks, som er angrebet af
gråskimmel.
 


Billede 4. Angreb af Fusarium på småaks i vårbyg.


Billede 5. Nærbillede af Fusarium i vårbygaks.


Billede 6. Fusarium på bladskede af vårbyg.


Billede 7. Samme som foto 6, men bladskeden er her fjernet.Fusarium har her bredt sig fra
bladskeden til småakset. Den hvide belægning er Fusarium. Fusariumbelægningen kan afhængig
af fusariumart være hvid eller lyserød eller orange.